Fra Galleri Copenharts hjemmeside

200 KUNSTVÆRKER MED LYNETS HAST

 

 

Der lægges ikke fingre imellem, når det københavnske kunstlivs lyn-anmeldere kommer forbi. Hvadenten de er professionelle eller selvbestaltede kunstkendere, skal de partout mene noget om alt, de ser, så smagsdommene fyger som skidt fra en spædekalv. Da Copenhart og ”Din hånd i min” fik sådan et besøg (af en professionel), løb galleristen med sin notesblok i hælene på geniet, som uden finfølelse fældede sine raske domme på stribe, nogle mere hurtige end retfærdige. Det følgende er galleristens opsamling af både guldkorn og knubbede ord, afleveret i lind strøm på syv minutters løbetur gennem 200 stykker unik december-kunst anno 2008:


 


Anne Grete Thrane (maleri): ”Bolsjedåser mit gemüse, både kitsch og kunst”.


Anne Juul Christophersen (tegning): ”Engleblidt og sødt. Barnligt, men ikke dårligt”.


Annemette Klit (keramik): ”Jeg hader keramik, men hendes skæve huse er for fede”.


Bjørn Eriksen (maleri): ”Bjørnen brøler sgu stadig. Foruroligende og flot”.


Bodil Krogsgaard (skulptur): ”Lidt for sødt, men bestemt ikke uden nerve.”


Doron Silberberg (keramik): ”En rodebutik. Men der er faktisk perler iblandt”.


Elna Christiansen (skulptur): ”Hvis hun ikke var så billig, kunne hun drive det vidt”.


Finn Grabowski (maleri): ”Nydeligt og pænt, men lige et nummer for ufarligt”.


Geert Toften (maleri): ”Jeg hader fugle. Så hellere fyrtårne. Måske kan han noget”.


Hanne Jakobsen (maleri): ”Lidt rodet. Men der er en perle eller tre imellem”.


Janna Kirkeby (maleri): ”Ikke tosset. Talent i svøb”.


Jonna Pedersen (tegning): ”Plus for det umiddelbare. Minus for det nemme”.


Kirsten Juvik (maleri): ”Hun er skæv. Hende vil jeg gerne se mere af”.

Larissa Strunowa Lübcke (akvarel): ”Ikke dårligt. Hun burde male store formater”.

 

Lars Kristian Hansen (skitser): ”Fede skitser. Er hans maleri ligeså godt?”

 

Lene Harriet Pedersen (maleri): ”Stramt og godt. Måske lidt for pænt”.

 

Lone Merete Belhage (maleri & tegning): ”Triste hjerter – men rigtig sjove tegninger”.

 

Mariann Rasmussen (maleri): ”Fantastisk lys. Eventyrligt. Og lidt gammeldags”.

 

Marina Salmaso (maleri): ”Hun kan sgu sit format: Stramt og stærkt”.

 

Niels Corfitzen (maleri): ”Ikke lige mig, men han er skarp. Hold øje med ham!”

 

Nina Due Theuerkauf (maleri): ”Hende vil jeg gerne se mere af”.

 

Olga Stra (maleri & keramik): ”Måske ikke stor kunst, men sjovt og originalt”.

 

Pia Stuer Lauridsen (maleri): ”Ensom fordybelse. Både trist og overbevisende”.

 

Rikke Ahm (maleri): ”Suveræn serie. Fed ophængning!”

 

Solveig Kjær (maleri): ”Stille, småt og simpelt. Lidt for sødt”.

 

Susanne Neertoft (maleri): ”Kulørt og stramt. Men jo ikke ligefrem farligt”.

 

Terje Sandengen (maleri): ”Han puster liv i det døde. Godt gået!”

Allan Knoblauch, gallerist

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net